Pris på ny facadebeklædning: træ, fibercement, puds, metal og udvendig efterisolering

Prisen på en ny facade regnes ligesom et tag: facadearealet i m² gange en pris pr. m² plus faste udgifter til stillads, afdækning og bortskaffelse. Den største forskel ligger mellem en ren ny beklædning (fx nye brædder eller plader på det eksisterende underlag) og en udvendig efterisolering, hvor der lægges isolering uden på muren og en ny overflade udenpå. Den sidste er ofte to til tre gange så dyr pr. m², men sparer energi og kan give håndværkerfradrag for isoleringsarbejdet. Fordi efterisoleringen ændrer husets udseende og tykkelse, skal du næsten altid tjekke lokalplanen og tale med kommunen først.

Guiden hører til overblikket over hvad et nyt tag koster, fordi mange laver tag og facade i samme omgang. Alle beløb er illustrative.

Facadeløsningerne og deres prisniveau

Spændene er store, fordi facader er meget forskellige: antal vinduer, hjørner, gavltrekanter, højde og adgang betyder meget. Brug facadeprisberegneren til at sætte dine egne arealer ind.

Hvad der styrer prisen på en facade

Arealet og antallet af åbninger

Hvert vindue og hver dør kræver tilskæring, inddækning og ofte nye lysninger og sålbænke. En facade med mange små vinduer koster mere pr. m² end en lukket gavl.

Underlaget

Er det gamle underlag sundt, kan en ny træbeklædning monteres på eksisterende lægter. Er der råd i lægter eller vindspærre, bliver det dyrere. Ved puds er tilstanden af murværket afgørende.

Udvendig efterisolering: følgearbejder

Når muren bliver tykkere, skal vinduerne enten flyttes ud i isoleringslaget eller have dybere lysninger. Tagudhænget skal ofte forlænges, så det stadig dækker facaden. Nedløbsrør, udvendige lamper og stikkontakter skal flyttes. Disse følgearbejder er ofte ikke med i en simpel kvadratmeterpris.

Ny skalmur

En ny formur kræver et fundament at stå på. Det kan betyde gravearbejde rundt om huset. Det er grunden til, at skalmursløsningen ligger højest.

Stillads og højde

To etager eller en skrånende grund gør stilladset dyrere. Laver du tag og facade samtidig, kan stilladset ofte deles.

Regler: lokalplan, bevaring, BR18 og asbest

Udseende og lokalplan

Mange lokalplaner bestemmer facadematerialer og farver, især i bevarende lokalplaner og ældre kvarterer. En udvendig efterisolering, der ændrer murværk til puds eller træ, kan kræve dispensation. Er huset registreret som bevaringsværdigt, kan kommunen have særlige regler, og er det fredet, skal ændringer ud over almindelig vedligeholdelse godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Se mere i guiden om byggetilladelse.

Bebyggelsens omfang og afstand til skel

Udvendig isolering gør huset bredere. Tæt på skel kan det have betydning for bygningsreglementets regler om afstand og omfang. Spørg kommunen, hvis huset ligger tæt på naboskel.

Energikrav

Bygningsreglementet stiller krav om, at energibesparelser gennemføres ved ombygning, når de er rentable. Mindstekravet til ydervægge ved ombygning er en U-værdi på 0,18 W/m²K ifølge BR18's tabel for ombygninger, hvis det er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt. Se BR18's energikrav ved renovering.

Asbest i gamle facadeplader

Fibercementplader på facader og gavle fra før 1990 kan indeholde asbest ligesom tagplader. Så gælder de samme regler for nedrivning og bortskaffelse – se reglerne for asbest.

Håndværkerfradrag for facaden

Isolering af ydervægge står på Skattestyrelsens liste over arbejder, der giver håndværkerfradrag (grøn istandsættelse). Det er kun arbejdslønnen til isoleringen, der tæller – ikke materialer og ikke en ren udskiftning af beklædningen uden isolering. Loftet er 9.000 kr. pr. person i 2026. Bed derfor håndværkeren om at specificere arbejdslønnen for isoleringen særskilt på fakturaen. Se håndværkerfradraget for tag og facade og det detaljerede regneeksempel med udvendig efterisolering.

Illustrativt eksempel: ny træbeklædning

Et 1970'er-hus har 85 m² træbeklædning på gavle og facader (vinduer trukket fra). Underlaget er sundt. Vi bruger 700–1.300 kr. pr. m² og 12.000 kr. i stillads (illustrativt):

• Lavt: 85 × 700 + 12.000 = 71.500 kr.
• Højt: 85 × 1.300 + 12.000 = 122.500 kr.

Da der ikke isoleres, giver arbejdet ikke håndværkerfradrag. Tilføjer man isolering bag den nye beklædning, kan isoleringsarbejdet være fradragsberettiget.

Typiske fejl

• Kun kvadratmeterpris. Følgearbejder ved vinduer og udhæng mangler i budgettet.
• Fugt. Isolering lagt forkert på en fugtig mur kan give skader. Bed om en fugtteknisk vurdering.
• Ingen afklaring med kommunen. En pudset facade i et kvarter med krav om blank mur kan kræve dispensation.
• Glemte asbestplader. Gamle facadeplader bliver behandlet som almindeligt affald.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg selv sætte ny træbeklædning op?

Ja, mange gør det selv, så længe der ikke er asbest i den gamle beklædning, og arbejdet ikke kræver tilladelse. Du får ikke håndværkerfradrag for eget arbejde.

Kræver udvendig efterisolering byggetilladelse?

Det afhænger af kommunen og lokalplanen. Ændringen af udseendet er ofte det afgørende. Kontakt kommunen før du bestiller – mange kommuner har en vejledning på deres hjemmeside.

Hvad er billigst: puds eller træ?

Afrensning og ny puds på eksisterende mur er ofte billigst pr. m². Træ kræver mere vedligehold. Sammenlign levetid og vedligehold, ikke kun prisen.

Skal facaden registreres i BBR?

Ja, ydervæggens materiale er et BBR-felt. Skifter du fra mursten til puds eller træ, bør du rette det – se BBR efter nyt tag eller ny facade.

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18) – energikrav ved ombygning og tabel for U-værdier
• Skattestyrelsen – håndværkerfradrag for isolering af ydervægge
• Slots- og Kulturstyrelsen – fredede og bevaringsværdige bygninger
• Byg og Miljø – ansøgning om byggetilladelse til kommunen
• Bolius – vejledning om facadetyper og efterisolering