Tagmaterialer: pris pr. m², vægt og levetid for tegl, beton, fibercement, stål, pap, skifer og strå

Valget af tagmateriale er den enkeltfaktor, der flytter kvadratmeterprisen mest. Tagpap og stål ligger typisk lavest, betontagsten og asbestfri fibercement i midten, og tegl, naturskifer og strå højest. Men prisen pr. m² er kun halvdelen af regnestykket: Materialets vægt afgør, om konstruktionen kan bære det, levetiden afgør, hvad taget koster pr. år, og vedligeholdet afgør, hvor meget du skal bruge undervejs. Denne guide gennemgår materialerne ét for ét.

Guiden hører til overblikket over hvad et nyt tag koster. Alle priser er illustrative spænd inkl. nedrivning, lægter og undertag – ikke markedspriser.

Overblik: prisniveau og egenskaber

Producenterne angiver altid en mindste taghældning for deres produkter. Ligger dit tag under den, kan materialet ikke bruges, eller det kræver et særligt undertag. Spørg efter montagevejledningen.

Materialerne ét for ét

Teglsten

Tegl er det klassiske danske tag og kræves i nogle lokalplaner. Stenene holder ofte meget længe, men undertag, rygning og fuger skal vedligeholdes og kan være slidt ned før stenene. Tegl findes som vingetegl, falstegl og med eller uden glasur; glaserede sten er typisk dyrere. Ved udskiftning af et gammelt tegltag kan man nogle gange genbruge en del af stenene, men det kræver sortering og arbejdstid.

Betontagsten

Betontagsten ligner tegl og vejer omtrent det samme. De er typisk billigere pr. m². Overfladen kan med tiden blive mere porøs, så mos og alger sætter sig lettere. Betontagsten er et oplagt valg, hvis huset i forvejen har tungt tag og konstruktionen er i orden.

Fibercement

Fibercement fås som bølgeplader og som tagskifer. Mange danske parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne har fibercementtag, og dengang indeholdt pladerne ofte asbest. Nye plader er asbestfri. Fibercement er let, så det er et af de mest almindelige valg, når et gammelt eternittag skal skiftes uden at forstærke konstruktionen. Husk, at det gamle tag skal fjernes efter asbestreglerne, hvis det indeholder asbest – se reglerne for asbest i eternittag.

Ståltagplader

Stål er let og hurtigt at montere og kan bruges på lave hældninger. Holdbarheden afhænger meget af belægningen og af, om huset ligger kystnært. Stål kræver et undertag og en ventilation, der forhindrer kondens på pladernes underside. Nogle oplever regn på ståltage som mere støjende.

Tagpap

Tagpap bruges især på flade og lave tage, tilbygninger og carporte. Det er billigt pr. m², men holder typisk kortere end tegl og beton. Kvaliteten afhænger af antal lag, produkt og om tagfladen har fald nok til afløb. Varmt arbejde (svejsning med gasbrænder) kræver brandforanstaltninger, og mange forsikringsselskaber stiller krav til håndværkeren.

Naturskifer

Naturskifer er tungt, langtidsholdbart og dyrt, både i materiale og arbejde. Det bruges især på bevaringsværdige huse og ved særlige arkitektoniske ønsker. Der er relativt få specialister.

Stråtag

Stråtag er et særligt fag, der udføres af tækkemænd. Levetiden afhænger meget af hældning, sol, læ og vedligehold – nordsiden holder ofte kortere end sydsiden. Stråtage har særlige brandkrav, blandt andet afstand til skel og andre bygninger efter bygningsreglementet, og forsikringspræmien er typisk højere.

Zink og kobber

Metalbaner bruges på kviste, karnapper, byhuse og lave tage. Arbejdet udføres af blikkenslagere. Levetiden er lang ved korrekt udførelse og ventilation.

Vægt: når du skifter fra let til tungt

Skifter du fra et let tag (fx fibercement eller stål) til et tungt tag (tegl, beton eller skifer), øges belastningen på spær, vægge og fundament. Konstruktionen er ikke nødvendigvis dimensioneret til det. Få en ingeniør eller en byggesagkyndig til at vurdere statikken, før du bestiller. En forstærkning af spærene kan koste mere end forskellen på materialerne. Det modsatte – fra tungt til let – giver sjældent statiske problemer, men kan kræve nye lægter og en anden undertagsløsning.

Et skift af materiale kan også have betydning for, om du skal spørge kommunen, fx hvis lokalplanen bestemmer tagmaterialet eller farven. Se hvornår et nyt tag kræver byggetilladelse.

Pris pr. år i stedet for pris pr. m²

Et billigt tag, der skal skiftes tidligt, kan være dyrere pr. år end et dyrere tag, der holder længe. Et illustrativt eksempel med 150 m² tagflade:

Regnestykket ser bort fra renter, vedligehold og stilladsudgifter, men viser, at levetiden kan vende billedet. Levetiderne her er antagelser – spørg leverandøren efter dokumentation og garantiens indhold.

Det skal du tjekke, uanset materiale

• Undertag: Hvilket undertag tilbydes, og passer det til, om tagrummet er koldt eller isoleret?
• Ventilation: Er der ventilation ved tagfod og rygning, så fugt kan komme ud?
• Inddækninger: Er der regnet med nye inddækninger ved skorsten og ovenlys?
• Garanti: Hvad dækker producentens garanti, og hvad dækker håndværkerens ansvar for mangler? Det er to forskellige ting – se mangler og reklamation.
• Farve og lokalplan: Stemmer farve og materiale med lokalplan og servitutter?

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket tagmateriale er billigst?

Pr. m² er tagpap og stål typisk billigst, men de passer ikke til alle huse og hældninger. Sammenlign prisen pr. år, og tjek, om materialet er tilladt efter lokalplanen.

Kan jeg lægge tegl på et hus, der har eternittag i dag?

Måske, men konstruktionen skal kunne bære den ekstra vægt. Det kræver en statisk vurdering, og det kan kræve forstærkning af spær. Spørg også kommunen, hvis udseendet ændres markant i et område med lokalplan.

Hvor længe holder et undertag?

Det afhænger af produkt og udførelse. Mange gamle tage har undertag, der er slidt før selve tagstenene. Når taget alligevel skal af, er det oftest fornuftigt at skifte undertaget samtidig.

Påvirker tagmaterialet min forsikring?

Ja, især ved stråtag, hvor præmien typisk er højere. Giv forsikringsselskabet besked, når taget er skiftet, og ret oplysningerne i BBR – se BBR efter nyt tag.

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18) – brandkrav til tagdækning og stråtage
• Bolius – uafhængig viden om tagtyper, vægt og vedligehold
• Arbejdstilsynet – asbest i gamle fibercementplader
• BBR – registrering af tagdækningsmateriale